I alt for mange år, har jeg forsøgt mig med udsætning af fasaner, uden den store succes.
Til alt held lærte jeg for nogle år siden en enkel metode til en succesfuld udsætning.
De bedste resultater har jeg opnået, når jeg udsætter 6 ugers kyllinger omkring 1 august,
Som 6 uger gamle kan kyllingerne nemlig ikke flyve over et 1 mtr. højt hegn, den første uge.
Kyllingerne udsættes med en dværghøne, som de skal have gået sammen med fra 2 – 3 dages alderen, i hold på ca. 25 kyllinger.
Dværghønsene må ikke kunne flyve ud af volieren.
Fasanerne vil flyve fra volieren omkring 8 ugers alderen, men vil altid vende tilbage for at overnatte sammen med dværghønen.
Inden den 1 oktober er fuglene fuldt udvoksede og spredt i terrænet.
Bestil til levering omkring 1 august, som 6 ugers kyllinger.
Levering i hold af 25 stk. med dværghøne.
Kyllingerne skal være sygdomsfri og fravænnet varme!
Find et velegnet område for udsætning.
Vær opmærksom på naturlig adgang til vand.
Der skal være skjul for rovfugle og træer til natteleje.
Energipil er særligt velegnet – men kratområde med brombær er også anvendeligt.
Trykimprægnerede hegnspæle 1,25 mtr.
Plast voliere eller havehegn – højde 1 mtr. med 25 mm maskevidde.
Galvaniserede hegnspæle overskæres på halv længde.
Plasthegnskopper monteres – 2 stk. på hver pæl.
Batteri – elhegn – kraftigt – sørg for god jordforbindelse.!
Hegnstråd galvaniseret – opsættes i 8 og 20 cm. højde.
Kabelbindere i plast 250 mm til opsætning af havehegn.
Ryd et bælte på ca. 1 mtrs. bredde omkring volieren.
Forslag til ca. 50 fasaner. Er 10 x 15 mtr.
Opsæt en 5 cm. Ø pæl for hver 3 mtr.
Grav en 10 cm. rende hele vejen rundt.
Havehegnet monteres med kabelbinder til hegnspælene.
De nederste 10 cm. tildækkes evt. med græstørv.
Der opsættes el-hegn ca. 15 cm fra volierehegnet.
Opstil foderstativ og vandingsautomat.